Hjem
Op

 

Her kommer der beretninger om ALLE de fisk vi fanger på turene i 2013!

HUSK - billeder fra turene og gerne af de fisk, der bliver fanget, modtages til denne side!


Lørdag den 9. Februar gik turen til Sibirien ved Fakse Ladeplads. De 5 deltagere startede med kaffe og morgenbrød i Hans’ havneskur, ”Bermudatrekanten”.

Efter morgenkaffen gik turen til stranden hvor der blev rigget til og klædt om. Området levede helt op til sit kaldenavn ”Sibirien” og kuldegraderne matchede næsten hvad der kunne forventes af en lokation med det navn. Der var en livlig trafik af motionsløbere og hundeluftere i området og mon ikke der har været flere der har tænkt sit omkring de tosser der tilbragte en lørdag formiddag stående i iskoldt vand til livet.

Der skulle tændes bål på bålpladsen og Gert kunne løfte sløret for årsagen til båltændingen. Han havde kogt hjemmelavet oksekødssuppe der skulle nydes til frokosten. Hvilket fremragende initiativ, det gjorde godt i de kolde maver og de varme tallerkener gjorde godt for de kolde fingre.

Fiskeriet kastede ikke noget af sig og der blev heller ikke set fisk i vandet men strækket indbyder til yderligere bekendtskab når foråret nærmer sig med lidt lunere vejr og vand. Så på gensyn til Sibirien.

De sidste deltagere brød op ved 14’tiden og returnerede godt kolde til Storkøbenhavn.

Tak til Hans for husrum og til Gert for det gode initiativ med hjemmelavet suppe.

Sekretæren

Billede2010 2559.jpg (46502 bytes)     Billede2010 2560.jpg (72959 bytes)     Billede2010 2561.jpg (46365 bytes)     Billede2010 2562.jpg (79245 bytes)


Årets første kysttur til Isefjorden blev desværre aflyst. Derfor ingen rapportering fra denne tur.