![]() |
![]() ![]() |
Søndag den 29. november var 11 mand på Øresund med Jaws. Desværre måtte
4 mand blive hjemme pga. sygdom, og gik derved glip af en tur med gode fangster. Årets kysttur til Stevns forløb i weekenden 2. - 4. oktober, og som nogle
måske husker, var vejret ikke det bedste. Regn, kraftig vind og et oprørt hav
gjorde fiskeriet til en prøvelse. Dette afspejlede sig da også i
fangstrapporten. Således blev der kun fanget én ørred på 1,65 kg, taget af
en deltagende gæst (navn kendes pt. ikke) Søndag den 20. september var der havtur med M/S Sonte fra Helsingør Nordhavn, og endnu en gang var vejrguderne med os. Der var høj blå himmel, kun let vind og næsten ingen søgang, så det eneste der manglede var, at Neptun ville bringe os held med fiskeriet! Det blev til mere end 500 store og flotte høstsild, 6 makreller op til 540 gr. samt en flot hvilling fordelt til 13 ivrige lystfiskere. Alt i alt en herlig dag på sundet. 16 mand er i dag søndag hjemvendt fra en herlig tur til Skagen. Mon ikke
Formanden vil berette mere om turen på medlemsmødet på tirsdag den 1.
september? 13/6-2009 Røsnæs blev til Rørvig: I dagene op til turen var vejret ikke det bedste, og da vinden fortsatte med at være "frisk" fra nordvest, blev vi enige om at flytte turen til Rørvig. Vi var seks mand, som mødtes på Rørvig Havn til kaffe og morgenbrød, og besluttede at forsøge os fra kysten ved Nakkehage. Ud over fire badenymfer af ældre dato, bød vandet kun på en hornfisk til Gert, så vi valgte at køre tilbage mod Rørvig og i stedet satse på bedre forhold ved Skansehage. Her fik Nick og Michael en del Hornfisk, mens jeg fik tre Skrubber, hvoraf den ene blev genudsat. Alt i alt blev det en dejlig tur med masser af frisk luft, især set i lyset af de foregående dages megen regn og blæst. Hilsen Kim Hornfisketur til Kalvebodbroen den 12/5-2009: Frem for en tur i foreningslokalerne, mødtes vi denne tirsdag aften ved Kalvebodbroen, hvor der skulle fiskes efter Hornfisk. Vi havde aftalt at mødes kl. 18.00, men allerede i løbet af eftermiddagen havde Ib valgt at tage der ud sammen med sit barnebarn. For mit eget vedkommende var jeg på plads omkring 17.30 og så, at der var mange andre, som havde fået samme ide, nemlig at bruge denne tirsdag aften på fiskeri. I løbet af aftenen var vi samlet ikke mindre end 14 medlemmer samt 5 gæster (heraf 3 børn), som vist alle fik en herlig aften med masser af fiskeri, hyggeligt samvær og frisk luft. Hvor mange Hornfisk der i alt blev fanget vides ikke i skrivende stund. Her er par stemningsbilleder fra turen. Personligt ser jeg frem til den kommende weekend, samt turen til "Kassererens baghave". Kim Kysttur til Hammer
Bakker den 29/3-2009: Tidligt søndag morgen stævnede et håndfuld håbefulde lystfiskere imod Hammer Bakker i håbet om at lure et eller andet svømmende, i bedste fald en fisk. Grundet tekniske årsager faldt kystturen sammen med en Kuttertur, så der var frafald i forhold til den oprindelige deltagerliste, men der kunne dog alligevel mønstres 7 deltagere, inklusiv gæster. Det var en solrig dag og efter morgenmaden som klubben var vært ved, fordelte deltagerne sig i hhv. færgelejet og ved muslingerevet og i bugten ind imod Hammer Bakker. Det var som skrevet dejligt vejr men vandet var nok lige koldt nok så der var ingen spor af fødeemner. Til trods for stor ihærdighed og iver blev der kun fanget 1 havørred omkring målet der nænsomt blev genudsat. Efter klubturen var afsluttet fortsatte et par medlemmer til hen sidst på eftermiddagen men uden held. Vi har i dag søndag den 22. februar 2009 været på 15 mand på Øresund, og hvilken tur. Der skulle fiskes efter torsk og sild, men dagens fangst blev noget bemærkelsesværdig, idet Gert lagde ud med en Skrubbe på 800 Gr. mens John "Post" fik en fantastisk flot Havørred på 70 cm og 3.45 kg, dagens anden Ørred på båden. Der imod blev det ikke til én eneste torsk... Se billeder af Johns flotte fisk i fotoalbummet. |
|